Gå ikke glip af en hyggelig aften med fællesspisning i Arrild, hvor Kim Jepsen sørger for at vi alle får noget lækkert at spise.
Arrangementet løber af stablen tirsdag den 8. maj kl. 18.00 i Multihuset, Arrild.
Pris per person kr. 30,-
Pris for hele familien kr. 120,- (pr. husstand)
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.
Sidste frist for tilmelding er lørdag den 5. maj ved Kim – 21 44 23 25.
Tag familien, naboen og vennerne med og nyd at I ikke selv skal stå for maden denne aften.
Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig aften.
Arrild Sogneforening
Banko for medlemmer af Arrild Sogns Efterløns- og Pensionistforening
Husk Banko med let traktement onsdag den 2.maj 14.30 i Multihuset
tilmelding senest 25.april, til Birgit Henningsen 74 83 41 84
Venligst medbring 1 præmie, kaffe/kager/kopper til midtpause
samt tallerken/bestik til traktement efter banko spil
Så er det atter tid til en hyggelig aften med familien i selskab med andre fra Arrild og omegn.
Frivillige kokke sørger igen for at I får noget lækkert at spise
tirsdag den 27. marts kl. 18.00
Pris per person ca. kr. 30,-
Pris for hele familien kr. 120,- (pr. husstand)
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.
Sidste frist for tilmelding er lørdag den 24. marts ved Christian Møller 24 29 06 36
Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig aften.
Arrild Sogneforening
Arrild Sogneforenings bestyrelse har besluttet at overskuddet på mere end kr. 5000,-
fra dette års dilettantarrangement skal sponsoreres til Støtteforeningen for Arrild Privatskole. Dvs. ved et overskud på kr. 6500,- går kr. 1500,- til Støtteforeningen.
Bestyrelsen håber derfor på et stort fremmøde, så vi kan sørge for at Støtteforeningen får et ordentligt bidrag.
Vi kan derfor kun opfordre til at deltage i arrangementet lørdag den 25. februar enten til generalforestillingen kl. 13.00 eller aftenforestillingen kl. 18.30.
Vi glæder os til at se jer!
Arrild Ringriderforening afholder generalforsamling
TIRSDAG d. 28. februar 2012 kl. 19.30 i Arrild Idrætsforenings klubhus i feriebyen.
Dagsorden iflg. lovene. Alle er velkomne.
Mvh. bestyrelsen
Fastelavn i Arrild
Søndag den 19. Februar.
Vi starter i Arrild Kirke kl. 13.30, hvor sognepræst
Peter Boyschau vil holde en fastelavnsprædiken.
Derefter går vi samlet om til skolens gymnastiksal, hvor der vil være mulighed for
alle at slå katten af tønden.
Der er tønder til både børn og voksne.
Vi slutter af med kaffe og fastelavnsboller/kage.
Indgang ved skolen er kr. 20,- pr. pers.
Så husk at sætte kryds i kalenderen.
Støtteforeningen for Arrild Privatskole
Dilettant ”Kampen om Den kolde hane”
Arrild Sogneforening har glædet sig til atter at kunne slå dørene op for årets dilettantforestilling. Dilettantforestillingen “Kampen om Den kolde hane” bliver allerede afholdt i februar. Farcen handler om et virvar af forviklinger og dødstrusler i forbindelse med salget af den kombinerede bodega og grillsnask “Den kolde hane”. I år vil rollerne blive besat af Anders Lund, Dorte Schmidt, Lene Nielsen, Vibeke Hermansen, Birthe Christensen og Allan Laugesen. Mister vil styre slagets gang som instruktør. Maden bliver leveret af Restaurant Arrild Ferieby, og som noget nyt startes der med en mere solid forret, så ingen kommer til at sulte under stykket. Claus Hansen sørger for, at der bliver budt op til dans. Vi håber på stor opbakning, og at vi får en rigtig hyggelig aften i festligt lag.
Dilettantforestillingen løber af stablen lørdag den 25. februar på Arrild Privatskole, hvor der er generalprøve kl. 13.00 (Entre voksne 50,- kr. Børn 25,- kr. inkl. kaffe/sodavand og kage). Aftenforestillingen starter kl. 18.30 (Entre 200,- kr. inkl. mad og musik). Billetterne kan igen i år købes i forsalg i Arrild Dagli´Brugsen til 180,- kr.
Sidste frist for tilmelding er onsdag den 22. februar.
Vel mødt Arrild Sogneforenings bestyrelse.
Vi spiller bridge hver eneste mandag hele året kl 1800 – 2230
samt juleturnering 30 DEC kl 1700 – 2300
Har du husket at få indsendt dit materiale til næste nummer af Arrild Nyt?
Materialefristen var den 15. november, men er du hurtig kan du stadig nå at få noget med i infobrevet.
Skynd dig at ringe til Annette Boll Schmidt på tlf. 40 37 47 45, hvis du har materiale, så ser vi om der stadig er plads i infobrevet.
Materialet skal sendes per mail til abs
bollogschmidt
dk abs
bollogschmidt
dk
hurtigst muligt.
Vi håber at I har stor glæde af Infobrevet og vil bakke op om initiativet fremover.
Støtteforeningen
Søndag den 4. december afholder Arrild Sogneforening sin årlige juletræsfest for børn og barnlige sjæle på Arrild Privatskole.
Julearrangementet indledes med et juleoptog gennem Arrild by, hvor børn og voksne samles ved Arrild Privatskole kl. 13.00.
Juleoptogets første stop er hos Jacob og Dorthe, hvor vi vækker julemanden. Derfra fortsætter juleoptoget videre gennem byen med hesteoptog og julemanden i sin vogn. Vi besøger Salon Mette, Dagli´ Centret og Feriecentrets Restaurant, som sørger for at alle juleoptogets deltagere kommer i julehumør. Juleoptoget slutter på Arrild Privatskole ca. kl. 14.30, hvor juleløjerne fortsætter.
På Arrild Privatskole danser vi om juletræet, synger julesange, får juleposer af julemanden og spiller amerikansk lotteri, hvor der udloddes fine præmier. Juletræet bliver pyntet af Børnehusets børn, så gå ikke glip af det flotte juletræ. Arrild Sogneforening sørger for æbleskiver, gløgg og andre julegodter.
Vi glæder os til, at se en masse julestemte børn og voksne til en hyggelig dag i selskab med julemanden.
Arrild Sogneforening