Duoen Lunau&Sund spiller tidløse, stærke og enkle sange fulde af historiefortælling og komplekse kompositioner. Musikken kan placeres i et krydsfelt mellem folkeviser og sanger/sangskriver-traditionen og er karakteriseret ved en stærk tilstedeværelse af ro og integritet. Trine Lunau på sang og harmonika, Peter Sund spiller guitar, og det enkle set-up giver plads til de raffinerede sange samt fortællingerne mellem musikken.
Lunau&Sund har udgivet 5 albums: 2006: ”Når engle danser”, 2011: ”Jeg ta’r dig med mig” samt ”Prinsen af bjerget”, 2016 ”Juletradition – Sange&Folk” samt 2018 ”Landet brænder”.’
Musikvideoer og livevideoer kan findes på youtube: https://www.youtube.com/user/trinelunauband
Lunau&Sund spiller løbende koncert i Danmark samt turnerer i udlandet, bl.a USA, Sverige, Grækenland, Tyskland m.fl.
Man bliver ikke blot gladere, men også klogere….
“Lunau&Sund skriver deres egen musik og tekster i et smukt tonesprog og med en høj grad af poetisk sans. Med stilsikkerhed sætter de ord på de livserfaringer, som vi har fælles, men som vi ikke altid tænker over. Man bliver ikke blot gladere, men også klogere af at være i musikalsk selskab med Trine og Peter.” tidl. Biskop Kresten Drejergaard
Dørene åbnes kl. 19.00 – alle er velkomne, der er fri entre