Nattehimlen i november

Planeterne:

Jupiter ses om aftenen mod syd-øst

Jupiter med en af sine mange måner

Jupiter har i alt 63 måner, Der opdages hele tiden nye, små måner om Jupiter: Af de 63 blev 21 således opdaget 2003. Månerne, der ikke alle er navngivne, kan inddeles i fire grupper. Den inderste gruppe, Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe, er dækket af et rødt lag af svovlforbindelser, der formodentlig stammer fra vulkanerne på Io.

Dernæst følger de fire store galileiske måner (opdaget 1610 af Galilei) Io, Europa, Ganymedes og Callisto. Disse otte inderste måner bevæger sig alle tæt ved Jupiters ækvatorplan (inklination ca. 0°).

Dernæst følger Leda, Himalia, Lysithea og Elara, som er væsentlig mindre, og som alle har en langt større inklination (ca. 28°).

Endelig befinder den sidste gruppe, Anake, Carme, Pasiphae og Sinope, sig i retrograde baner(dvs. modsat Jupiters retning om Solen) omkring Jupiter. Disse måner er asteroider, som er dannet andetsteds i Solsystemet og først sent i Solsystemets historie indfanget af Jupiters tyngdefelt. Alle månerne er opkaldt efter græske mytologiske figurer med forbindelse til Zeus (Jupiter). Syv måner blev opdaget 1999-2001; de er alle små måner (ca. 1,5-5 km i diameter), der følger såkaldt irregulære baner, dvs. elliptiske baner langt fra Jupiter og med stor hældning i forhold til Jupiters ækvator. Hovedparten har retrograd bevægelse, og alle månerne er formentlig indfangede asteroider.

Mars :

Sidst på natten og frem til solopgang

Mars med det man troede var kanaler gravet af intelligente væsener.

 

Venus ses før solopgang

 

Stjerneskud

Månedens stjerneskudsværm er Leoniderne:

I november topper stjerneskudssværmen Leoniderne, der er stumper af kometen Tempel-Tuttle. Sværmen er aktiv fra d. 10. til d. 21. november med forventet maksimum d. 17. november desværre sent på eftermiddagen. Men der er mulighed for perioder med forøget stjerneskudsaktivitet hele natten mellem d. 17. og 18. november. Da Månen er ny d. 16. november vil den ikke genere med sit lys. Stjerneskuddene fra Leonide-sværmen udstråler fra stjernebilledet Leo (Løven).

Sværmen ses ved midnat mod øst ret lavt på himlen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *