Garanter søges til køb af den gamle brugs i Arrild

På mødet vedrørende den gamle brugsbygning blev det besluttet, at repræsentanter fra Arrild byder på tvangsauktionen torsdag d. 7. januar 2010. Deltagerne på mødet var enige om hver især at stille med varierende størrelse økonomisk garanti. Det er ikke sikkert, at der bliver brug for økonomiske garantier, dette vil afhænge af, om de udsendte repræsentanter i det hele taget får købt bygningen, og ved køb er der ikke sikkerhed for, om man får sine penge tilbage, dette vil bl.a. afhænge af, om kommunen ved evt. køb vil give tilskud til køb og nedrivning. Men skulle man være interesseret i at bidrage med en sum som garantisum, bedes man HURTIGST muligt henvende sig til:

Henrik Birk, Skærbækvej 4, Arrild, 6520 Toftlund

Mail: km_henrik_birk@hotmail.com – mobil 24 25 10 32 (gerne SMS)

og meddele et beløb, som man vil stå som garant for – husk endelig at angive MAKSIMUM-grænse. Planen er så, at bygningen skal nedrives og grunden enten henstå som grønt område eller sælges som byggegrund. Kommunen ansøges om tilskud til såvel byfornyelse som nedrivning, så snart en eventuel overtagelse af ejendommen foreligger.

Lokalrådet for Arrild Sogn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *