Dilettant den 25. februar i Arrild

Dilettant ”Kampen om Den kolde hane”
Arrild Sogneforening har glædet sig til atter at kunne slå dørene op for årets dilettantforestilling. Dilettantforestillingen “Kampen om Den kolde hane” bliver allerede afholdt i februar. Farcen handler om et virvar af forviklinger og dødstrusler i forbindelse med salget af den kombinerede bodega og grillsnask “Den kolde hane”. I år vil rollerne blive besat af Anders Lund, Dorte Schmidt, Lene Nielsen, Vibeke Hermansen, Birthe Christensen og Allan Laugesen. Mister vil styre slagets gang som instruktør. Maden bliver leveret af Restaurant Arrild Ferieby, og som noget nyt startes der med en mere solid forret, så ingen kommer til at sulte under stykket. Claus Hansen sørger for, at der bliver budt op til dans. Vi håber på stor opbakning, og at vi får en rigtig hyggelig aften i festligt lag.

Dilettantforestillingen løber af stablen lørdag den 25. februar på Arrild Privatskole, hvor der er generalprøve kl. 13.00 (Entre voksne 50,- kr. Børn 25,- kr. inkl. kaffe/sodavand og kage). Aftenforestillingen starter kl. 18.30 (Entre 200,- kr. inkl. mad og musik).  Billetterne kan igen i år købes i forsalg i Arrild Dagli´Brugsen til 180,- kr.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 22. februar.

Vel mødt Arrild Sogneforenings bestyrelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *