Forfatterarkiv: Valborg Wind

Affaldsindsamling i Arrild

Vi samler affald i Arrild den 1. april, og det er ikke en aprilsnar.

Vi mødes på parkeringspladsen bag skolen kl. 9.00, hvor områderne bliver fordelt.

Kl. 12.00 slutter vi med pølser og sodavand.

Vi håber på stor opbakning.

 

 

Fællesspisning i Arrild

Arrild Sogneforening arrangerer fællesspisning i Multihuset torsdag den 8. oktober kl. 18.00

Pris per person kr. 40,-, pris for hele familien kr. 140,- (per husstand)

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 6. oktober

Pia Simonsen tlf. 20329309 eller Palle Oxbøll tlf. 61358867

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften.

 

Generalforsamling i Arrild Sogneforening

Arrild Sogneforening afholder generalforsamling

tirsdag den 10. februar 2015 kl. 19.30

i A.I.F.’s klubhus

Dagsorden iflg. vedtægter

Efter tur afgår:  Valborg Wind  (modtager genvalg)

                             Peter Schade (modtager genvalg)

                            Katrin Elisabeth Lydersen Jacobsen (modtager ikke genvalg)

Efter generalforsamlingen aflægger Lokalrådet beretning for 2014

Unikt foredrag i Arrild den 9. oktober 2014

Halv mand – helt menneske – det ultimative forandringsforedrag!

Tænk, det utænkelige. At vågne op på et sygehus, og ved selvsyn konstatere, at begge dine ben er væk. Et scenarie, der får dagligdagens udfordringer, forandringer og små konflikter til at blegne. Det utænkelige blev til virkeligheden for René Nielsen. I dette inspirerende foredrag fortæller han om sit livs vigtigste erkendelse, nemlig den, at han aldrig nogensinde ville få sine ben tilbage. Uanset hvad han gjorde, uanset, hvem han bebrejdede, uanset hvor meget bitterhed han kunne mobilisere. I et humoristisk og tragikomisk foredrag sættes forandringsbegrebet på spidsen. Hvordan erkender vi som menneske og medarbejder, at intet nogensinde vil blive som tidligere – at plejer for alvor er død? Populært kan man sige, at dette er det ultimative foredrag, når det drejer sig om at få mennesker til at møde og håndtere forandringer, for efterfølgende at skabe endnu stærkere resultater. Vi bliver ikke fødte forandringsparate – det er noget vi selv skal vælge at være.

René Nielsen lever et helt almindelig liv. Han er lykkelig gift og far til tre. Han arbejder, handler, kører sine børn til idræt og ordner familiens have. Måden hvorpå René er nået hertil, er der dog intet almindelig ved. Den 21. april 1991 blev hans verden radikalt ændret. Den dag mistede han begge sine ben. I dag aner René fortsat ikke, hvorfor han som livsglad ung bankrådgiver og håndboldspiller på topniveau, skulle vågne op på et hospital og blot være 113 centimeter høj. Frem for at blive indebrændt og ty til bitterhed, lykkedes det for René at udfordre sit nye liv uden ben. Vist var han pludselig kun en halv mand, men han besluttede sig for, at ville være et helt menneske.

Fortællingen om René Nielsen er en rørende historie om en mand, der var udsat for en ulykke, der i sig selv er uhyggelig grum, hård og uretfærdig, men som efter det store chok og et år med uendelig fysisk smerte, formåede at vende ulykken til en styrke i sit liv. Det er historien om selv at tage ansvar, om vigtigheden i at være proaktiv. Sluttelig er det historien om en faderløs dreng, der måtte agere voksen alt for tidligt, var på vej i den helt gale retning, for på målstregen at lade sig redde af sit livs helt store kærlighed. Frem til ulykken skrev René bankrådgiver og elitesportsmand på visitkortet. Det samme gjorde han efterfølgende. Senere kunne han tilmed lade nye ord pryde sit CV. Verdensmester, OL-guldvinder, Master i Idræt og Velfærd, mentaltræner, foredragsholder og forfatter er blandt de mest sigende. Hans bestseller, “Halv mand – helt menneske”, har er solgt i mere en 50.000 eksemplarer.

Renés foredrag er intet mindre end unikke! Det er foredrag, der bringer både tårer og latter frem på rad og række. Hør den utrolige historie om René, der mistede sine ben til en togulykke, og hør hvordan han på trods af dette har valgt livet, valgt livskvaliteten og gjort sig klar på forandring.

Deltagerne til Renés foredrag går derfra fulde af inspiration og mod på forandring. Hør dette utrolige foredrag fra en af landets absolut mest populære foredragsholdere!

Torsdag den 9. oktober 2014 kl. 19.30

Arrild Privatskoles Gymnastiksal

Billetter kan købes i Dagli’Brugsen i Arrild

Pris i forsalg kr. 100,-. Forsalg slutter 1. oktober.

Ved Indgangen kr. 150,-.

Arrangører: Arrild Idrætsforening, Arrild Sogneforening og Lokalråd

 

Sønderjysk Kaffebord i Arrild

Arrild Lokalråd inviterer til Sønderjysk Kaffebord søndag den 9. februar 2014 i Gymnastiksalen på Arrild Privatskole fra kl. 14.30 til kl. 16.00

Boller, kringle, sandkage, pladekage, brødtore, genferkage, lagkage, “gode råd”, “ingenting”, ja alt det, der hører til et godt kaffebord i Sønderjylland.

Voksne kr. 75,00, børn kr. 40,00

Fastelavnsfest i Arrild

Fastelavnsfest    AFLYST  AFLYST

Arrild Sogneforening inviterer i år til fastelavnsfest på

Arrild Privatskole, lørdag den 15. februar kl. 18.30

Vi sørger for, at der bliver skabt nogle festlige rammer, hvor der også bliver tid til at slå katten af tønden.  (Det bliver spændende at se, hvad den gemmer på)

Flemming Hansen sørger for, at der bliver varmet op under danseskoene til de velkendte klassikere og de nyeste rytmer.

Billetter kan købes i

Forsalg i Dagli’ Brugsen, Arrild til og med søndag den 9. februar til kr. 200,-.

Ved indgangen kr. 220,-

Entré efter kl. 21 kr. 75,-

Vi opfordrer til at deltagerne kommer udklædte, og der vil være præmier til de bedste og mest kreative løsninger. Kom som Spiderman, håndværker, spisebordet eller lad fantasien råde. Vi glæder os til at se jeres kreativitet.

Vi håber, at I tager godt imod initiativet og vil være med til at skabe en festlig aften.

Arrild Sogneforening

Juletræsfest i Arrild

Søndag den 1. december afholder Arrild Sogneforening juletræsfest. Vi mødes ved Arrild Privatskole kl. 13.00. Optoget går til Dorthe og Jacob på Vinkelvej, hvor vi vækker julemanden. Derefter fortsætter vi til Mountain Center (Maria Sandfeld), Madeby.holt, Holt’s tømrer og snedkerforretning, Salon Mette, Dagli’ Brugsen, Arrild, Feriecentrets Restaurant, Arrild Svømmehal. Derefter tilbage til skolen ca. kl. 14.30, hvor vi danser om juletræet og får juleposer af julemanden. Børnehuset står for pynt til juletræet. FDF sælger diverse juleting.

Entre incl. kaffe og æbleskiver: børn 10 kr. – voksne 40 kr.

Allan Olsen foredrag i Arrild

Gribende og hudløst ærligt foredrag med skuespiller Allan Olsen.

Tirsdag den 1. oktober kl. 19.30 på Arrild Privatskole, Gymnastiksalen.

Den svære rejse at blive voksen – en alkoholikers beretning

Allan Olsen har været ædru alkoholiker i mere end 15 år. Han fortæller i dag åbent, gribende og levende

om sit liv som både aktiv og ædru alkoholiker. Allan taler om livet og livskvalitet, om at sætte sig nye mål,

og hvad der gør hverdagen så fantastisk som ædru.

Billetter kan købes i Dagli’ Brugsen i Arrild eller bestilles ved henvendelse til Valborg Wind,

tlf. 51 36 40 37 eller email: valborgwind@gmail.com.

max. 150 billetter.

Pris pr. billet inkl. kaffe og kage   kr. 125,00

Arrangør: Arrild Sogneforening

Fællesspisning i Arrild d.18.9.

Onsdag den 18. september er der igen fællesspisning i Multihuset.

Det er Birte og Brian, der står får menuen.

Tilmelding på tlf. 20 31 87 33, senest søndag den 15.9.

Giv dig/jer selv en friaften fra køkkenet og nyd et

par hyggelige timer  med god mad og godt selskab.