Forfatterarkiv: Ole

December nattehimlen

Fuldmåne lige nu 2. december, igen til Nytår og den korteste dag = længste nat 22.december

 

Hold øje med en stjerne

Netop nu skal man holde øje med stjernen rho Cassiopeiae i stjernebilledet Cassiopeia. Det er en stor tung stjerne, der

befinder sig i de sidste faser af sit liv.

For et par år siden var der et voldsomt udbrud som fik stjernen til at blusse kraftigt op. Man forventer, at rho

Cassiopeiae snart kan gå i udbrud igen.

Når du i de klare vinternætter nyder stjernehimlen er det derfor anbefalelsesværdigt at kaste et blik på Cassiopeia.

Måske er du den første, der ser rho Cassiopeiae blusse op og gå til grunde!

For tiden ses stjernebilledet Cassiopeia omkring kl. 22 dansk normaltid næsten lige over hovedet. Se mod Nord og

find Karlsvognen, lidt over og skråt til venstre ses Cassiopeia, Rho Cassiopeiae er ved højre gren af w’et.

 

 

 

 

 

 

Nattehimlen 14. december kl. 22.

 

Mars ses på Øst himlen her 15. december kl. 22

Stjernebilledet Orion er nu meget klar på himlen.

God fornøjelse

 

Nattehimlen i november

Planeterne:

Jupiter ses om aftenen mod syd-øst

Jupiter med en af sine mange måner

Jupiter har i alt 63 måner, Der opdages hele tiden nye, små måner om Jupiter: Af de 63 blev 21 således opdaget 2003. Månerne, der ikke alle er navngivne, kan inddeles i fire grupper. Den inderste gruppe, Metis, Adrastea, Amalthea og Thebe, er dækket af et rødt lag af svovlforbindelser, der formodentlig stammer fra vulkanerne på Io.

Dernæst følger de fire store galileiske måner (opdaget 1610 af Galilei) Io, Europa, Ganymedes og Callisto. Disse otte inderste måner bevæger sig alle tæt ved Jupiters ækvatorplan (inklination ca. 0°).

Dernæst følger Leda, Himalia, Lysithea og Elara, som er væsentlig mindre, og som alle har en langt større inklination (ca. 28°).

Endelig befinder den sidste gruppe, Anake, Carme, Pasiphae og Sinope, sig i retrograde baner(dvs. modsat Jupiters retning om Solen) omkring Jupiter. Disse måner er asteroider, som er dannet andetsteds i Solsystemet og først sent i Solsystemets historie indfanget af Jupiters tyngdefelt. Alle månerne er opkaldt efter græske mytologiske figurer med forbindelse til Zeus (Jupiter). Syv måner blev opdaget 1999-2001; de er alle små måner (ca. 1,5-5 km i diameter), der følger såkaldt irregulære baner, dvs. elliptiske baner langt fra Jupiter og med stor hældning i forhold til Jupiters ækvator. Hovedparten har retrograd bevægelse, og alle månerne er formentlig indfangede asteroider.

Mars :

Sidst på natten og frem til solopgang

Mars med det man troede var kanaler gravet af intelligente væsener.

 

Venus ses før solopgang

 

Stjerneskud

Månedens stjerneskudsværm er Leoniderne:

I november topper stjerneskudssværmen Leoniderne, der er stumper af kometen Tempel-Tuttle. Sværmen er aktiv fra d. 10. til d. 21. november med forventet maksimum d. 17. november desværre sent på eftermiddagen. Men der er mulighed for perioder med forøget stjerneskudsaktivitet hele natten mellem d. 17. og 18. november. Da Månen er ny d. 16. november vil den ikke genere med sit lys. Stjerneskuddene fra Leonide-sværmen udstråler fra stjernebilledet Leo (Løven).

Sværmen ses ved midnat mod øst ret lavt på himlen.