Forfatterarkiv: Heidi Poulsen

Fællesspisning den 30. maj i Multihuset Arrild

Arrild Sogneforening inviterer atter til en hyggelig aften med fællesspisning i Arrild,
hvor Valborg Wind sørger for at vi alle får noget lækkert at spise.

Arrangementet løber af stablen torsdag den 30. maj kl. 18.00 i Multihuset, Arrild.
Pris per person kr. 40,-
Pris for hele familien kr. 140,- (pr. husstand)
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 27. maj ved Valborg Wind 51 36 40 37.

Tag familien, naboen og vennerne med og nyd at I ikke selv skal stå for maden denne aften.

Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig aften.
Arrild Sogneforening

Del af overskud til Støtteforeningen for Arrild Privatskole

Arrild Sogneforenings bestyrelse har besluttet at overskuddet på mere end kr. 5000,-
fra dette års dilettantarrangement skal sponsoreres til Støtteforeningen for Arrild Privatskole. Dvs. ved et overskud på kr. 6500,-  går kr. 1500,- til Støtteforeningen.
Bestyrelsen håber derfor på et stort fremmøde, så vi kan sørge for at Støtteforeningen får et ordentligt bidrag.
Vi kan derfor kun opfordre til at deltage i arrangementet lørdag den 25. februar enten til generalforestillingen kl. 13.00 eller aftenforestillingen kl. 18.30.

Vi glæder os til at se jer!

Dilettant den 25. februar i Arrild

Dilettant ”Kampen om Den kolde hane”
Arrild Sogneforening har glædet sig til atter at kunne slå dørene op for årets dilettantforestilling. Dilettantforestillingen “Kampen om Den kolde hane” bliver allerede afholdt i februar. Farcen handler om et virvar af forviklinger og dødstrusler i forbindelse med salget af den kombinerede bodega og grillsnask “Den kolde hane”. I år vil rollerne blive besat af Anders Lund, Dorte Schmidt, Lene Nielsen, Vibeke Hermansen, Birthe Christensen og Allan Laugesen. Mister vil styre slagets gang som instruktør. Maden bliver leveret af Restaurant Arrild Ferieby, og som noget nyt startes der med en mere solid forret, så ingen kommer til at sulte under stykket. Claus Hansen sørger for, at der bliver budt op til dans. Vi håber på stor opbakning, og at vi får en rigtig hyggelig aften i festligt lag.

Dilettantforestillingen løber af stablen lørdag den 25. februar på Arrild Privatskole, hvor der er generalprøve kl. 13.00 (Entre voksne 50,- kr. Børn 25,- kr. inkl. kaffe/sodavand og kage). Aftenforestillingen starter kl. 18.30 (Entre 200,- kr. inkl. mad og musik).  Billetterne kan igen i år købes i forsalg i Arrild Dagli´Brugsen til 180,- kr.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 22. februar.

Vel mødt Arrild Sogneforenings bestyrelse.

Materiale til Arrild Nyt?

Har du husket at få indsendt dit materiale til næste nummer af Arrild Nyt?

Materialefristen var den 15. november, men er du hurtig kan du stadig nå at få noget med i infobrevet.
Skynd dig at ringe til Annette Boll Schmidt på tlf. 40 37 47 45, hvis du har materiale, så ser vi om der stadig er plads i infobrevet.
Materialet skal sendes per mail til abs@bollogschmidt.dk hurtigst muligt.

Vi håber at I har stor glæde af Infobrevet og vil bakke op om initiativet fremover.

Støtteforeningen

Juletræsfest den 4. december – Arrild

Søndag den 4. december afholder Arrild Sogneforening sin årlige juletræsfest for børn og barnlige sjæle på Arrild Privatskole.

Julearrangementet indledes med et juleoptog gennem Arrild by, hvor børn og voksne samles ved Arrild Privatskole kl. 13.00.
Juleoptogets første stop er hos Jacob og Dorthe, hvor vi vækker julemanden. Derfra fortsætter juleoptoget videre gennem byen med hesteoptog og julemanden i sin vogn. Vi besøger Salon Mette, Dagli´ Centret og Feriecentrets Restaurant, som sørger for at alle juleoptogets deltagere kommer i julehumør. Juleoptoget slutter på Arrild Privatskole ca. kl. 14.30, hvor juleløjerne fortsætter.

På Arrild Privatskole danser vi om juletræet, synger julesange, får juleposer af julemanden og spiller amerikansk lotteri, hvor der udloddes fine præmier. Juletræet bliver pyntet af Børnehusets børn, så gå ikke glip af det flotte juletræ. Arrild Sogneforening sørger for æbleskiver, gløgg og andre julegodter.

Vi glæder os til, at se en masse julestemte børn og voksne til en hyggelig dag i selskab med julemanden.

Arrild Sogneforening

Fællesspisning i Arrild Multihus

Fællesspisningen den 18. november 2011 kl. 18.00 bliver det helt store tilløbsstykke.
Udvalget har nemlig besluttet sig for at menuen denne gang skal være ”en julefrokost”
Der bliver naturligvis mulighed for at købe øl og snaps.

Meld jer til og deltag i en rigtig hyggelig ”jule”aften, nissehue tilladt.

Prisen er uhørt: 30,- kr. pr person eller 120,- kr. for hele familien (husstanden)

Tilmelding senest 11. november; men vent ikke så længe, der bliver hurtigt udsolgt.

Christian: 74 83 42 82
Birthe og Bent: 73 83 41 91

Fællesspisning – Multihuset Arrild

Fællesspisning er ved at blive en hyggelig tilbagevendende begivenhed i Arrild.
Frivillige kokke har igen valgt at stå bag gryderne og kokkerere en middag for hele familien.
Denne gang er det Dorte & Erik, Elna & Per samt Pia & Poul Erik der står for menuen.
De løfter sløret for at menuen bliver tilberedt på grill. 

Arrangementet løber af stablen fredag den 9. september kl. 18.00 i Multihuset, Arrild.
Pris per person kr. 30,-
Pris for hele familien kr. 120,- (pr. husstand)
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 5. september til
Elna 74 83 41 64 el.
Pia 28 94 30 79 el.
Erik 20 13 53 82.

Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig aften.
Arrild Sogneforening

Skt. Hans Fest – Arrild

Torsdag den 23. juni kl. 19.30 afholder Arrild Sogneforening Skt. Hans fest ved Friluftsscenen – Søen

Båltaler er Peter Boyschau
Bålet tændes kl. 21.00

Der vil være forskellige konkurrencer, og børnene kan bage snobrød.
Der er mulighed for at købe pølser, kage og drikkevarer.

På gensyn ved søen…!

Arrild Sogneforening

Fællesspisning onsdag den 30. marts i Multihuset, Arrild

Fællesspisning er ved at blive en hyggelig tilbagevendende begivenhed i Arrild.
Frivillige kokke har igen valgt at stå bag gryderne og kokkerere en middag for hele familien.
Denne gang er det Sara Marie & Jørgen, Meta & Niels Christian samt Minna & Jan der står for menuen.

Arrangementet løber af stablen onsdag den 30. marts kl. 18.00 i Multihuset, Arrild.
Pris per person kr. 30,-
Pris for hele familien kr. 120,- (pr. husstand)
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 28. marts ved Jan – 30234351. 

Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig aften.
Arrild Sogneforening