Månedsarkiv: november 2011

Materiale til Arrild Nyt?

Har du husket at få indsendt dit materiale til næste nummer af Arrild Nyt?

Materialefristen var den 15. november, men er du hurtig kan du stadig nå at få noget med i infobrevet.
Skynd dig at ringe til Annette Boll Schmidt på tlf. 40 37 47 45, hvis du har materiale, så ser vi om der stadig er plads i infobrevet.
Materialet skal sendes per mail til abs@bollogschmidt.dk hurtigst muligt.

Vi håber at I har stor glæde af Infobrevet og vil bakke op om initiativet fremover.

Støtteforeningen

Juletræsfest den 4. december – Arrild

Søndag den 4. december afholder Arrild Sogneforening sin årlige juletræsfest for børn og barnlige sjæle på Arrild Privatskole.

Julearrangementet indledes med et juleoptog gennem Arrild by, hvor børn og voksne samles ved Arrild Privatskole kl. 13.00.
Juleoptogets første stop er hos Jacob og Dorthe, hvor vi vækker julemanden. Derfra fortsætter juleoptoget videre gennem byen med hesteoptog og julemanden i sin vogn. Vi besøger Salon Mette, Dagli´ Centret og Feriecentrets Restaurant, som sørger for at alle juleoptogets deltagere kommer i julehumør. Juleoptoget slutter på Arrild Privatskole ca. kl. 14.30, hvor juleløjerne fortsætter.

På Arrild Privatskole danser vi om juletræet, synger julesange, får juleposer af julemanden og spiller amerikansk lotteri, hvor der udloddes fine præmier. Juletræet bliver pyntet af Børnehusets børn, så gå ikke glip af det flotte juletræ. Arrild Sogneforening sørger for æbleskiver, gløgg og andre julegodter.

Vi glæder os til, at se en masse julestemte børn og voksne til en hyggelig dag i selskab med julemanden.

Arrild Sogneforening

Julebazar er aflyst

Julebarzar er aflyst

Støtteforeningen for Arrild Privatskole holder hvert år julebazar den sidste lørdag i November mdr.

Men i år har der ikke været den store tilslutning af udstiller. 

Derfor har vi i bestyrelsen taget den beslutning af aflyse julebazar i år.

Støtteforeningen for Arrild Privatskole.