Månedsarkiv: marts 2011

Fællesspisning onsdag den 30. marts i Multihuset, Arrild

Fællesspisning er ved at blive en hyggelig tilbagevendende begivenhed i Arrild.
Frivillige kokke har igen valgt at stå bag gryderne og kokkerere en middag for hele familien.
Denne gang er det Sara Marie & Jørgen, Meta & Niels Christian samt Minna & Jan der står for menuen.

Arrangementet løber af stablen onsdag den 30. marts kl. 18.00 i Multihuset, Arrild.
Pris per person kr. 30,-
Pris for hele familien kr. 120,- (pr. husstand)
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.

Sidste frist for tilmelding er mandag den 28. marts ved Jan – 30234351. 

Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig aften.
Arrild Sogneforening

Generalforsamling Arrild Rideklub

Den 29 marts kl 19 afholder vi generalforsamling i AIF`s klubhus kl 19

På  dagsordenen er der ændring af vedtægter, samt hvordan kan vi fortsat eksistere?

Samtidig søger vi frivillige, der har lyst til at være sammen med børn og heste.

Vi mangler undervisere til både store og små, jobbet er helt ulønnet

P.b.v

Marianne

Dilettant lørdag den 26. marts

Dilettant ”Andersen på klods” 

Arrild Sogneforening har glædet sig til atter at kunne slå dørene op for årets dilettantforestilling. Dette års forestilling hedder ”Andersen på klods”. Stykket handler om aktørerne i ”Teaterforeningen Ej blot til lyst” der er ved at gøre sig klar til årets forestilling ”På god versefod med hr. Andersen”. Der lurer en utilfredshed blandt aktørerne, da de plejer at spille platte og halvlumre dilettantforestillinger, men instruktøren ønsker et mere seriøst stykke. Der lurer en masse intriger i kulissen…

Dilettantforestillingen løber af stablen lørdag den 26. marts på Arrild Privatskole, hvor der er generalprøve kl. 13.00 (Entre voksne 50,- kr. Børn 25,- kr. inkl. kaffe/sodavand og kage). Aftenforestillingen starter kl. 18.30 (Entre 200,- kr. inkl. mad og musik). Maden får vi fra Feriebyens Restaurant og Brian Holm står for musikken.

Billetterne kan igen i år købes i forsalg i Arrild Dagli´Brugsen til 175,- kr.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 23. marts.
Christian Møller 24290636
Karin de Place 24985591

Vi glæder os til, at se jer til nogle hyggelige timer med god underholdning
den 26. marts.